Hop til hovedindholdet

DUI-LEG og VIRKE København

Bliv Din Egen Cykelsmed! (Sommerferieforløb)

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Mandag d. 28. juli 2025 kl. 16:00 til onsdag d. 13. august 2025 kl. 18:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 28. juli 2025 kl. 09:00

Sted

DUI LEG og VIRKE Østerbro, Sibeliusgade 41, 2100 København Ø DUI LEG og VIRKE Østerbro
Sibeliusgade 41
2100 København Ø

Bliv Din Egen Cykelsmed! (Sommerferieforløb)

Vis lignende arrangementer


Arrangementsbeskrivelse

Bliv Din Egen Cykelsmed! er et forløb hvor vi lærer, hvordan man reparerer, bygger og modificerer cykler. Sammen med frivillige cykelnørder, erhvervsuddannede og professionelle cykelmekanikere, instruerer vi dig i, hvordan du selv kan fikse cykler, hvordan teknologi som 3D print kan bruges til at arbejde med cykler, og giver dig mulighed for at prøve det hele af.
Samtidig får du også lov til at bruge dine nye evner ude i verdenen til sjove og meningsfulde projekter, ved for eksempel at bygge cykler til hjemløse,  flygtninge, festivaler eller andre steder!
 

 Sted

 Alder

 Tidsrum

 Sibeliusgade 41, 2100 København Ø

 7. - 10. klasse

 16:00-18:00

 
*Bemærk at dette program er særligt for vores sommerferie forløb. Hold med opstart efter d. 13. august vil have værkstedsdage hver onsdag i 5 uger, kl. 16-18, og projektdage hver onsdag i 3-4 uger i samme tidsrum. Programmer kan ændre sig inden opstart.
 
Om Bliv Din Egen Cykelsmed! og DUI-LEG og VIRKE
Bliv Din Egen Cykelsmed! er en del af indsatsen Byg din fremtid. Det er et spændende projekt, der giver unge fra 7. klasse og op en unik mulighed for at prøve kræfter med håndværksfagene. Gennem praktiske forløb, samarbejde med erfarne håndværkere og fællesskab med andre unge får de en smagsprøve på, hvordan det er at bygge noget med deres egne hænder. Projektets formål er at inspirere og motivere unge til at opdage de mange muligheder inden for håndværksfagene og tekniske erhverv – især dem, der måske har svært ved at se deres vej i det traditionelle skolesystem.
 

Det koster 75 kroner at deltage i forløbet.

Bliv Din Egen Cykelsmed! arrangeres af DUI-LEG og VIRKE København og er en medlemsaktivitet. Derfor er din betaling ikke et deltagergebyr, men et medlemskontingent der løber til udgangen af året. Det betyder at man som deltager på et hold også har mulighed for at tilmelde sig andre sjove aktiviteter, som arrangeres af DUI-LEG og VIRKE København.
DUI-LEG og VIRKE er en landsdækkende børne- og familieorganisation, hvor familien kan have det sjovt sammen. Man har derfor også ret til at deltage i DUI LEG & VIRKEs landsdækkende aktiviteter, for eksempel Aktivitetsfestival, børnetræf og JUBI-lejr.
Når du melder dig ind, vil du automatisk blive tilmeldt vores nyhedsbrev hvor du kan læse mere om vores medlemsaktiviteter. 
Vær opmærksom på, at dit medlemsskab af DUI-LEG og VIRKE København fortsætter indtil du melder dig ud af foreningen, og at de 75 kroner er et introduktionstilbud. Medlemskontingentet stiger således til 350 kroner, såfremt du ikke melder dig ud.

Prøvetræning og fortrydelsesret:
Det er ikke muligt at prøve holdet inden tilmelding, men deltagelse er ikke forpligtende til hele forløbet. I det tilfælde ser vi gerne at du skriver det til os, så en anden kan overtage pladsen, da interessen for aktiviteten er stor.
Medlemsskabskontingentet er ikke refunderbart.

Kontakt  
Har du spørgsmål så skriv endelig på mail til kbh@dui.dk eller sms til +45 20 69 51 60. Vi er en frivillig forening og bestræber os på at svare så hurtigt som muligt. 

Skulle et hold ikke blive oprettet får man naturligvis sine penge retur.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

DUI-LEG og VIRKE København
Tlf: +45 20695160
osterbro@dui.dk

Kontaktinformation til arrangør

DUI-LEG og VIRKE København
Tlf: +45 20695160
osterbro@dui.dk